Firmaet startede i 1938 med Chr. Hansen og i 1954 overtog hans bror Hans Hansen firmaet.
I 1958 var der en bonde på ”Lemvig kanten” som havde fået den ide, - at han ville have et vindue midt i taget. Alle kunne tække den bue i forbindelse med nederkanten, - men hvordan skulle man tække under og omkring et vindue midt i taget, var ikke prøvet før, - Hans Hansen spurgte sin bror Christian om han kunne tage med og hjælpe med løse problemet.
De fandt ud af at hæve ”kvisten” fra lægterne og tække under, - for så bagefter at tække omkring vinduet.
Det var i en tid hvor stråtaget var på vej ud, mange skiftede til fast tag, og en dygtig tækkemand var ikke noget, man længere havde i mange dele af landet.
Hans Hansen høstede selv rør i Ringkøbing Fjord med en specialbygget traktor som bakkede, mens man høstede, påmonteret en selvbinder (det var bedre end heste), - men så fandt 2 brødre i Hammel en selvkørende høster med specialdæk (ca. 80 cm.) brede og et høstværk som opretstående selvbinder. Nu gik det stærkt og der blev høstet omkring fjorden som aldrig før.
Til alt held var tiden med sommerhuse med stråtag blevet moderne, og op gennem 60´erne blev det mere og mere.
Stråtaget havde fået sin renecanse og samtidig var moderniseringen af ældre huse også populært.
Chr. Hansen som ellers var stoppet for at overtage fødegården, opgav køerne og tog nu med Hans Hansen ud for at tække rundt i hele landet. Når jeg skriver rundt i landet så er det ment fra Skagen, Aarhus, Haderslev, Rømø, Tønder, hele Fyn og Sjælland, på frilandsmuseet i Lyngby her ligger stadig stråtag oplagt af Hans Hansen i 1962, mht. erfaring, - ja så er der ikke meget vi ikke har prøvet.
Da Jeg Bo Henriksen Startede i 1973, var der 5 personer over 60 år og jeg var 19 år, Efter en uge var jeg fanget af interessen for tækning, og efter et år på indersiden (dengang syede vi stråtaget på med kokosgarn og nål) og sorterede rør som jeg smed op til de erfarne, ja så var det min tur til at prøve på den udvendige side, så gik Jens ”Gas” på indersiden, nu skulle den nye generation til.
Den 1 januar 1979 overtog jeg firmaet. Vi var stadig 6 mand (2 hold af 3 personer), - men der var kun 3 ældre tilbage. I 1980 blev firmaet et ApS og i 1982 nu var jeg den ældste (28 år).
Vi tækkede og høstede rør fra 1 januar 1979 til år 2000. så blev følgerne af den nye slusepraksis i Ringkøbing Fjord så omfattende at vi valgte at sælge vores høste maskiner, - så var det kapitel slut.
Vi havde i mange år importeret rør, som supplement til vore egne materialer, og satsede nu mere på rør fra forskellige steder i Europa.
Det er siden vokset ud over Europas grænser og vi har i dag et godt netværk at gøre brug af, - alt af hændig af de opgaver vi får.
Fra d. 1 oktober 2014 kom den næste generation med i firmaets ledelse, da Poul K. Hersbøll og Peter B.S. Henriksen blev medejer af firmaet, så nu er firmaet fremtidssikret.
Poul har været med i firmaet siden 1999 og Peter siden 2013. Peter er også uddannet tømrer fra 2010.
Vi glæder os stadig hver dag - til at arbejde med stråtag.